Beskrivelse[]
Syd for Bystaterne ligger Stjernedal, som af Lyselverne anses for at være stedet hvor elverne i fordums tid steg ned fra stjernene for at herske over jorden og alle de skabninger, der befolker den. Denne opfattelse deles dog ikke af Skovelverne, og selvom de to elverracer på overfladen ligner hinanden er der enorm forskel på hvordan de ser verden. Lyselverne ser mest på den med hån.
Historie[]
For mange, mange år siden levede alle elvere i skovene, men da de fandt Stjernedal gik det op for nogle af dem, at de ikke var kommet fra træerne, men fra stjernerne, og at alt hvad man som elver havde troet på var forkert. Denne opfattelse deltes ikke af alle, og det førte til strid og krig. Siden dengang har Lyselverne ikke haft meget tilovers for Skovelverne - eller for nogen andre racer.
Udseende[]
Tøj[]
Lyselvernes klæder er gerne en blanding af lange, flagrende kåber i hvid og lyseblå og elegante længder af stof, som de bærer snoet om sig på samme måde som Ørkenfolket. Naturfarver ses ned på som værende noget der hører "træ-elverne" til, mens påklædning med dekorative runer og magiske inskriptioner vækker stor respekt hos Lyselverne.
Våben og Rustning[]
Lange, elegante spyd og fint udsmykkede rustninger er kendetegnende for Lyselvernes udrustning, men der findes også Lyselvere der sværger til bru- gen af sværd. Til gengæld er det blandt Lyselverne næsten utænkeligt at kæmpe med to våben, som både Skovelverne og Sortelverne har for vane. I stedet bæres næsten altid et yndefuldt skjold og et våben i den anden hånd.
Kultur[]
[]
Lyselverne har navne der alle ender på "ion" eller "iana". Eksempler: Toriana, Galviana, Epoliana, Barion, Rugalion, Velarion.
Religion[]
Lyselverne tror, at de stammer fra stjernene og at de når de har vist sig værdige til Stjernenes tillid vil få lov til at vende tilbage dertil. De tilbeder Stjernene som levende væsner og når et stjerneskud ses er det for Lyselverne tegn på, at en Lyselver er vendt hjem til stjernene. Deres tro er baseret på at stræbe efter uoverkommelige mål, at være kompromisløs og at håne svaghed.
Leveregler[]
- Lyselverne er hævet over alle andre. Vær stolt af din arv.
- Alle udfordringer mødes ansigt til ansigt. Frygt og medlidenhed er svaghed.
- Respekt gives til den som forsøger det umulige, for hun er stjernernes barn.
- Lyselvere er lysets væsner. Stol ikke på dem, der taler med ånder og guder.
- De andre elverracer er falske og fortjener kun mistro.
Farve[]
Hvid og Lyseblå bæres i kombination af næsten alle Lyselvere, for at symbolisere stjernernes lys.
Kampråb[]
"For Lyset! For Sejren!"