Elementet Jord findes i klipperne i Stormnæve Bjergene og i det hårde, nedtrådte sand ved oaserne i Den Store Ørken. Jorden er stærk, fast og beslutsom, og magikere der benytter sig af Jordens magi er ofte viljestærke, afbalancerede og pragmatiske.
Jordens magi manifesterer sig of te som magiske kugler af sten, tyngdekraft der gør en fjende ude af stand til at bevæge sig og massive jordskælv.
Jordens magi praktiseres overalt i Jarkwelt, og selvom Jord-magikere ikke smykker sig med ekstravagante titler nyder de dog gerne respekt hvorend de er. Nogle Jord-magikere nyder dog mere frygt end respekt, og blandt disse er de mest frygtede Klippemestrene, der regerer over tinderne i bjergkæden Nordklingen og er kendt for at starte jordskred med deres magi når de bliver forstyrret. Både Kejserlige tropper og Vikinger har lært at holde sig på afstand af disse Jord-magikere, hvis magt er enorm.